Trillebøren

Trillebøren

Trillebøren har historisk været et helt centralt arbejdsredskab i dansk landbrug – og er det stadig.

I Erik Bachs erindringer udgivet i 2010 kan man læse om en eksamen i maskinlære på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole så sent som i 1958:

”Mit eksamensspørgsmål lød: En- og tohjulede køretøjer i landbrugets tjeneste. Jeg snakkede om trillebøren, og det kritiske højdepunkt kom, da jeg skulle forklare, hvilken teknisk finesse den skulle være udstyret med, for at undgå at benene sank ned i møddingen, hvis man blev nødt til at stoppe, når man var halvt oppe ad møddingsbrædtet.

Jeg tænkte som en gal, men efter et fejlskud gående ud på at anbringe et tredje ben midtpå fandt jeg løsningen: et tværbrædt mellem de to ben. Alle åndede lettet op.”

Kilde: Erik Bach (2010): Erindringer om stort og småt.

Worldbarrow © 2010 • info@worldbarrow.dk